DIÆTIST-KLINIKKEN I BALLERUP 

v. Bente Kirkeskov

Individuel diætvejledning v. aut. klinisk diætist og coach

Bente Kirkeskov, autoriseret klinisk diætist, Cand. scient i Klinisk Ernæring og coach.


Jeg er uddannet klinisk diætist i 1984 med autorisation fra Sundhedsstyrelsen.

Herefter har jeg taget en kandidatgrad i klinisk Ernæring ved Københavns universitet og skrevet speciale indenfor gigt-området.


Jeg indgår som en del af ekspertpanelet på www.leddegigtportalen.dk


Jeg har mere end 20 års praktisk erfaring fra mit arbejde på københavnske sygehuse med særlig stor erfaring indenfor mave-tarmsygdomme, gigt og livsstilssygdomme.


Jeg er uddannet coach og har praktiseret og undervist indenfor området siden 2010.



--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Afklar dine mål og udfordring - og find dine styrker


Coaching er en særlig samtaleteknik, hvor du, med udgangspunkt i din egen situation og ønsker for fremtiden, får kortlagt dine mål, udformet en plan og klarlagt hvordan du bruger dine ressourcer på en målrettet facon. 


Vi finder individuelle og driftsikre løsninger og du får konkrete redskaber, som du kan tage i brug med det samme. 


Coaching stimulerer til udvikling og øger kvalitet og effekt af din indsats. 


-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Min diætistpraksis i Helsehuset i Ballerup har eksisteret siden år 2000.


Jeg tilbyder både online og klassik kost- og diætvejledning samt undervisning og foredrag til:

  • privatpersoner
  • virksomheder
  • offentlige institutioner


Jeg glæder mig til at guide dig til at nå- og fastholde dine mål.


Med venlig hilsen

Bente Kirkeskov

aut. klinisk diætist og coach




Autoriseret klinisk diætist

En klinisk diætist er specialuddannet kost- og diætvejleder med dybtgående viden om sammenhæng mellem mad, sundhed og sygdom. Kliniske diætister er den eneste faggruppe med en naturvidenskabelig uddannelse i behandling af ernæringsrelaterede sygdomme, hvilket adskiller diætisten fra andre kostvejledere.